Boots – H&M | Bag – Tommy Hilfiger | Bracelet – Thomas Sabo
Denne uge er det tid til at komme tilbage på universitetet efter sommerferie. 3. semester. Jeg kan slet ikke fatte at jeg har gået på universitetet i et år og at der “kun” er to år tilbage indtil jeg har en bachelor i international virksomhedskommunikation (engelsk og medier). Skjorten som jeg har på er rent faktisk min første skjorte og jeg er helt forelsket i den. Tasken er forresten også min nye absolutte yndlings. Min kæreste og jeg var en tur i Neumünster for lidt over en uges tid siden for at besøge deres designer outlet, og det var der jeg købte både skjorten og tasken. Jeg forelskede mig faktisk i tasken da jeg besøgte outlet tilbage i maj, men denne gang var den €140 billigere, så jeg slog til!